Hvad er Folkekirken i Aarhus?
Folkekirken i Aarhus er et samarbejde mellem tre af de provstier, der ligger i Aarhus Kommune. Samarbejdet er en del af Aarhus Stift og samler 50 sogne og 54 kirker omkring Aarhus om en fælles kommunikationsindsats.
Folkekirken i Aarhus består af Aarhus Nordre Provsti, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Søndre Provsti og strækker sig fra Mejlby i nord til Hvilsted i syd og fra Framlev i vest til Møllevangskirken i øst.
Hvad laver Folkekirken i Aarhus?
Folkekirken i Aarhus er sat i verden for at skabe mere synlighed omkring folkekirkerne i Aarhus som en samlet helhed via kommunikation, PR og samarbejder.
Dette gøres blandt andet ved at udarbejde kampagner, skabe samarbejder med forskellige folkekirkelige som offentlige og private aktører og gennem digital tilstedeværelse.

Det sociale arbejde hos Folkekirken i Aarhus
Pr. 1. januar 2020 blev Folkekirken i Aarhus udvidet til også at rumme det sociale arbejde. Folkekirken i Aarhus – det sociale arbejde er startet for at sætte fokus på det sociale arbejde i kirken. Læs mere om sekretariatet her.
Vil du samarbejde med Folkekirken i Aarhus?
Folkekirken i Aarhus ønsker hele tiden at skabe nye samarbejder med relevante aktører i Aarhus. Der har tidligere været samarbejder med f.eks. LiteratureXchange, Aarhus Festuge og Røde Kors Aarhus.
Har du en idé til et samarbejde, så kan du finde Folkekirken i Aarhus' kontaktoplysninger her.
Nyheder fra Folkekirken i Aarhus
Har du mistet og har brug for nogen at dele det med?
Folkekirken i Aarhus har sorggrupper flere steder i kommunen og lige nu er der ledige pladser. [mere]
Stil op til menighedsrådsvalg 2024
I 2024 er der valg til menighedsrådene i hele landet. Har du lyst til at stille op til valg, eller vil du afgive din stemme, så mød op til Valgforsamling i dit sogn den 17. september. [mere]
DropInDåb og DropInVielse i Elev Kirke
Den 21. september kan du igen droppe direkte ind fra gaden og blive døbt - og går du med tanker om at blive viet, så er det også en mulighed på dagen. [mere]