Kirken er åben for dig, hvis du har lyst til at blive døbt eller gift med din udkårne!
Det kan være, du aldrig er blevet døbt som barn og længe har overvejet det. Det kan også være, du synes, det skal foregå uden alt for megen hurlumhej og med for mange fremmede vidner. Eller måske har I andre grunde?
Det samme gælder, hvis du har lyst til at blive gift med din elskede i kirken!
Hvorfor ikke få det gjort? Det behøver ikke at koste kassen eller at være planlagt flere år i forvejen.
Vil I gerne vies, kan det ikke blive helt spontant. I skal medbringe en prøvelsesattest, som bestilles fra kommunen mindst 14 dage i forvejen.
Vil du gerne døbes, skal du blot medbringe gyldig legitimation med foto. Er du under 18 år, skal du have forældre eller værge med.
I behøver ikke melde jer til – men som navnet siger blot droppe ind i Sognehuset, hvor I vil blive taget godt imod.
DropInDåb og DropInVielse foregår den 21. september fra kl. 10 til 12 i Elev Kirke. Arrangementet er dog ikke sat i kirkens kalender endnu.