Bryllup og kirkelig velsignelse

Har du fundet den person, du gerne vil dele livet med, kan I besegle kærligheden med et bryllup. Et kirkebryllup og en vielse på rådhuset har samme juridiske gyldighed.

Et kirkebryllup er både en vielse og en velsignelse af jer som brudepar. Hvis I allerede er viet på rådhuset, kan I få en kirkelig velsignelse, hvis I ønsker det.

Vil I giftes eller have en kirkelig velsignelse, skal I kontakte jeres kirke. I kan finde jeres kirkes kontaktoplysinger og hjemmeside her.

Inden den kirkelige vielse

Der er nogle praktiske ting, der skal ordnes, inden et bryllup kan finde sted.

  • Kontakt kirkekontoret for at aftale, hvilke dag brylluppet skal stå.
  • Find ægteskabserklæringen her, udfyld den og send den til jeres bopælskommune. Kommunen sender en prøvelsesattest retur.
  • Udfyld og indlevér prøvelsesattesten til kirkekontoret. Attesten er gyldig i fire måneder.
  • Vælg to vidner, der skal være tilstede ved brylluppet. Kirkekontoret skal have navn og adresse på vidnerne.
  • Vil I ændre navn i forbindelse med vielsen? Find blanketten "Navneændring på bryllupsdagen" her, udfyld den og indlevér den til kirkekontoret i god tid.


Inden vielsen har I som brudepar en samtale med præsten, hvor I eksempelvis går igennem vielsesritualet sammen.

Du kan læse mere om, hvordan en kirkelig vielse og velsignelse foregår i din kirke på kirkens hjemmeside.

Salmer til vielsen?

I kan lytte til melodierne, læse teksterne og finde de rette salmer til jeres bryllup i den online samlebog.

Find den online salmebog her.

Vil du finde din kirke?

Klik på kortet og søg efter de aarhusianske kirker.

Du kan finde et direkte link til din kirkes hjemmeside samt kontaktoplysninger.

Følg os på Facebook