Hvad er Folkekirken i Aarhus?
Folkekirken i Aarhus er et samarbejde mellem tre af de provstier, der ligger i Aarhus Kommune. Samarbejdet er en del af Aarhus Stift og samler 50 sogne og 54 kirker omkring Aarhus om en fælles kommunikationsindsats.
Folkekirken i Aarhus består af Aarhus Nordre Provsti, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Søndre Provsti og strækker sig fra Mejlby i nord til Hvilsted i syd og fra Framlev i vest til Møllevangskirken i øst.
Hvad laver Folkekirken i Aarhus?
Folkekirken i Aarhus er sat i verden for at skabe mere synlighed omkring folkekirkerne i Aarhus som en samlet helhed via kommunikation, PR og samarbejder.
Dette gøres blandt andet ved at udarbejde kampagner, skabe samarbejder med forskellige folkekirkelige som offentlige og private aktører og gennem digital tilstedeværelse.

Det sociale arbejde hos Folkekirken i Aarhus
Pr. 1. januar 2020 blev Folkekirken i Aarhus udvidet til også at rumme det sociale arbejde. Folkekirken i Aarhus – det sociale arbejde er startet for at sætte fokus på det sociale arbejde i kirken. Læs mere om sekretariatet her.
Vil du samarbejde med Folkekirken i Aarhus?
Folkekirken i Aarhus ønsker hele tiden at skabe nye samarbejder med relevante aktører i Aarhus. Der har tidligere været samarbejder med f.eks. LiteratureXchange, Aarhus Festuge og Røde Kors Aarhus.
Har du en idé til et samarbejde, så kan du finde Folkekirken i Aarhus' kontaktoplysninger her.
Nyheder fra Folkekirken i Aarhus
Ny præst i Skæring Kirke med ph.d. i kunstig intelligens
Simon Nøddebo Balle er pr. 1. november ansat som sognepræst i Skæring Kirke. Indsættelsen foregår i kirken den 12. november. [mere]
Ny præst i Ellevang Kirke
Velkommen til Tabitta Flyger, der den 1. oktober tiltrådte i sin nye stilling som sognepræst ved Ellevang Kirke, hvor hun blev indsat den 8. oktober. [mere]