Du er her: 

Hvad er Folkekirken i Aarhus?

Folkekirken i Aarhus er et samarbejde mellem tre af de provstier, der ligger i Aarhus Kommune. Samarbejdet er en del af Aarhus Stift og samler 50 sogne og 54 kirker omkring Aarhus om en fælles kommunikationsindsats.

Folkekirken i Aarhus består af Aarhus Nordre Provsti, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Søndre Provsti og strækker sig fra Mejlby i nord til Hvilsted i syd og fra Framlev i vest til Møllevangskirken i øst.

Hvad laver Folkekirken i Aarhus?

Folkekirken i Aarhus er sat i verden for at skabe mere synlighed omkring folkekirkerne i Aarhus som en samlet helhed via kommunikation, PR og samarbejder.

Dette gøres blandt andet ved at udarbejde kampagner, skabe samarbejder med forskellige folkekirkelige som offentlige og private aktører og gennem digital tilstedeværelse.

Har du brug for at finde din kirke?

Klik på kortet over Aarhus Kommune. Søg efter og find din kirkes hjemmeside og kontaktoplysninger.

Det sociale arbejde hos Folkekirken i Aarhus

Pr. 1. januar 2020 blev Folkekirken i Aarhus udvidet til også at rumme det sociale arbejde. Folkekirken i Aarhus – det sociale arbejde er startet for at sætte fokus på det sociale arbejde i kirken. Læs mere om sekretariatet her.

Vil du samarbejde med Folkekirken i Aarhus?

Folkekirken i Aarhus ønsker hele tiden at skabe nye samarbejder med relevante aktører i Aarhus. Der har tidligere været samarbejder med f.eks. LiteratureXchange, Aarhus Festuge og Røde Kors Aarhus.

Har du en idé til et samarbejde, så kan du finde Folkekirken i Aarhus' kontaktoplysninger her.

Nyheder fra Folkekirken i Aarhus

Folkekirkerne i Aarhus Nord reducerer CO2-udslip med 30%

På blot fire år har kirkerne i Aarhus nord i gennemsnit reduceret deres CO2-udslip med hele 30%. Det handler om lavthængende frugter siger Energirådgiver Carsten Vejborg. [mere]

Caféaften hos Børn, Unge & Sorg i Aarhus

Når man mister, kan man stå tilbage med følelsen af, at verden er ændret, og at intet bliver det samme igen. Hvordan kan man dele dette med sine venner eller sin kæreste, når deres verden ikke er den samme? Temaet for denne… [mere]

Stil op til menighedsrådsvalg 2024

I 2024 er der valg til menighedsrådene i hele landet. Har du lyst til at stille op til valg, eller vil du afgive din stemme, så mød op til Valgforsamling i dit sogn den 17. september. [mere]

Følg os på Facebook