Sorggrupper i Folkekirken i Aarhus

Har du mistet én, du holder af? Folkekirken i Aarhus tilbyder i samarbejde med en række sogne, at du kan deltage i en sorggruppe og lige nu er der pladser i Mårslet-gruppen.

Når vi mister en der står os nær, kan vores verden gå i stykker. Uanset om den, vi mistede, blev 26 eller 86 år. Kærligheden dør ikke, den bliver til sorg.

Sorg opleves forskelligt. Følelsen af håbløshed, ikke at kunne glæde sig til noget, at andre ikke forstår en eller at man er bange for at belaste andre med sin sorg, kan være nogle af de ting, du oplever. I sådan en situation kan det hjælpe at møde andre, der går igennem det samme.

I samarbejde med en række sogne i Aarhus tilbyder Folkekirken i Aarhus at du kan komme med i en sorggruppe. Der findes sorggrupper for både børn, unge og voksne. Lige nu er der plads i Mårslet-gruppen, som startede op den 6. januar. 

Du kan læse meget mere om sorggrupperne i Aarhus og finde dem, der er, her.