Pinsegudstjeneste i Hørhaven

Traditionen tro arrangerer kirkerne i Aarhus Syd Pinsegudstjeneste i Hørhaven 2. pinsedag. Arrangementet er åbent for alle og begynder kl. 11.

Traditionen tro inviterer kirkerne i Aarhus Syd til pinsegudstjeneste i Hørhaven i Marselisskoven. Tag madkurven under armen 2. pinsedag den 6. juni, hvor kirkebænkene afløses af det grønne græs. Aktiviteterne begynder kl. 11.

Alle er velkomne når kirkerne i Aarhus Syd inviterer til deres traditionsrige Pinsegudstjeneste i Hørhaven. Man kan medbringe tæpper, klapstole eller slå sig ned i græsset, hvor man både får muligheden for at lytte til musik fra Aarhus Brassband, korsang fra kirkernes organister og fuglefløjt fra toppen af træerne.

Efter at præsterne fra lokalområdet har holdt en lidt anderledes gudstjeneste under åben himmel, inviteres der til kirkekaffe i Peter Sabroes Minde. Har man medbragt en madkurv, er det her man kan spise sin frokost i fællesskab og lade børne lege. Der er desuden arrangeret aktiviteter for børnene undervejs.

Hørhaven ligger i Marselisskoven cirka 6km fra centrum. Her er der rig mulighed for friluftsaktiviteter på det store græsareal, der er omkranset af store træer. Fra området fører en trappe ned til stranden, hvis man trænger til en dukkert. Der er også shelters og tilhørende bålpladser placeret med en smuk udsigt over bugten og stranden nedenfor.

Pinse i Hørhaven:

  • Afholdes hvert år 2. pinsedag
  • Arrangeret af kirkerne i Aarhus Syd
  • Aktiviteter: gudstjeneste, musik, kirkekaffe, fællesspisning og aktiviteter for børn
  • Alle er velkomne om man er alene eller sammen med familie og venner