Velkommen i Elsted Kirke til Laura Kjærgaard Fischer.
Laura er cand.theol. fra Aarhus Universitet 2021 og har tillige en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Hun kommer oprindeligt fra Sønderjylland, hvor forældrene stadig bor. I dag bor hun i Aarhus sammen med en af sine fire søskende.
Som præst er Laura er særligt interesseret i, hvordan kirken kan gøres interessant og åben for børn og unge, samt folk på hendes egen alder (29 år). Samt hvordan evangeliet gøres relevant i den virtuelle verden. Ligedes ønsker hun at gøre opmærksom på det fællesskab og perspektiv folkekirken kan tilbyde som et slags helle i et ellers accelererende samfund.
I sin fritid læser hun en del skønlitteratur og ser film og serier (Marvel og Star Wars fylder særligt for tiden). Desuden strikkes der også lidt i ny og næ. Og så drikker hun gerne en te, kaffe eller øl med vennerne med dertilhørende gode snakke.
Tillykke til Laura med jobbet og tillykke til Elsted med Laura.