Bjarke er uddannet cand.mag. i musik og religionsvidenskab og har desuden en diplomuddannelse i projektledelse. Han har tidligere arbejdet som kommunikations- og Fundraising Koordinator ved Mission Afrika og de seneste mange år som Kommunikations- og frivilligkoordinator og kordegn ved Skt. Johannes sogn i Aarhus.
Bjarke glæder sig til at komme i gang med arbejdet og siger i den forbindelse: Jeg håber jeg kan bidrage til et positivt miljø for medarbejdere, samarbejdspartnere og borgere, og til at der opleves en god service og høj faglighed på kontoret.
Kirkekontor Aarhus Syd er et fælles kirkekontor som blandt andet varetager civil og kirkelig personregistrering og tager sig af henvendelser vedrørende fødsel, barnedåb, bryllup, dødsfald og begravelser for 12 sogne i Aarhus Søndre provsti. Kontoret har til huse i Ravnsbjergkirkens lokaler.
Velkommen til Bjarke!