”Jeg er en glad mand! Så enkelt kan det siges,” udtaler Biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, i en artikel i Kristeligt Dagblad den 27. januar.
Årsagen til biskoppens glæde er naturligvis, at vi på regeringens pressemøde den 26. januar, modtog udmeldingen om, at restriktioner som mundbind og coronapas i folkekirken, fjernes helt fra på tirsdag den 1. februar.
I artiklen lyder det videre fra biskoppen:
”Vi har i folkekirken hidtil fulgtes nogenlunde ad med det omgivende samfund, hvad angår op- og nedlukning, så det gør vi selvfølgelig også, når det handler om yderligere bortfald af restriktioner,” og, fortsætter han:
”Jeg tror, at mange af de kirkegængere, der har holdt sig hjemme i det seneste par år, vil vende tilbage, men de vil gøre det tøvende og forsigtigt, da bortfald af restriktioner endnu ikke er lig med ophør af smittefare.”
Læs hele artiklen på Kristeligt Dagblads webside her: Restriktioner for landets kirker er på vej ud