Folkekirkens Arbejdsmiljøpris 2023

I december 2023 uddeler formandskabet i Folkekirkens Arbejdsmiljøråd for første gang Folkekirkens Arbejdsmiljøpris. Alle kan indstille kandidater til prisen, der blandt andet kan gives for at have "ydet en ekstraordinær arbejdsmiljøindsats." 

Det er ingen hemmelighed, at arbejdsmiljøet i folkekirken debatteres heftigt både her og der. Det er nok heller ingen hemmelighed, at der vitterligt er problemer rundt omkring mht. det folkekirkelige arbejdsmiljø.

En arbejdsmiljøpris ændrer naturligvis ikke på de udfordringer folkekirken har på dette område, men måske kan prisen være med til at sætte fokus på steder og tiltag, som faktisk har haft en positiv effekt for arbejdsmiljøet. Måske kan de indstillinger, der måtte komme og den vinder, der måtte findes, bruges til inspiration og læring rundt omkring i landet. 

Så altså: kender du en kandidat til Folkekirkens Arbejdsmiljøpris 2023, så er det nu, du kan indstille. Fristen er 1. oktober.

Læs mere om prisen og indstil din kandidat her.