Fjerde omgang Kirkekløver med Jens Christian Grøndahl

Fjerde og sidste omgang Kirkekløver i år er med forfatteren Jens Christian Grøndahl, der under overskriften `På kanten af kristendommen´, fortæller med udgangspunkt i bogen ”Min svage tro”.

Jens Christian Grøndahl er en internationalt udgivet forfatter – og han er barn af en kulturradikal tid med religionskritik til følge. I en moden alder begynder han at tænke anderledes om kristendommen og med udgangspunkt i bogen ”Min svage tro” fortæller han i dette foredrag om at slippe kontrollen og erkende sin skrøbelighed. Om at føle sig talt til i evangelierne også selvom de modsiger ens egen moderne selvforståelse.

Foredraget med Jens Christian Grøndahl finder sted den 15. november fra kl. 19.00 i Fredenskirken, Rosenvangs allé 15 i Viby. Billetter á 75kr. kan købes på Fredenskirkens hjemmeside eller i sognegården og evt. i kirkedøren på dagen, hvis der ikke er udsolgt.

”På kanten af…” er en foredragsrække arrangeret af de fire vibykirker: Viby kirke, Ravnsbjergkirken, Ormslev kirke og Fredenskirken. Foredraget med Jens Christian Grøndahl er det fjerde foredrag i rækken og det sidste foredrag i denne sammenhæng i år.