DropInDåb i Møllevangskirken

Tilbuddet om at komme direkte ind fra gaden og blive døbt, har været en stor succes i Aarhus og mange har benyttet sig af tilbuddet. Den 18. juni er der igen mulighed for at blive DropInDøbt.

Den 18. juni er der atter mulighed for at komme direkte ind fra gaden og blive døbt. Denne gang er det Møllevangskirken, der lægger hus til. Dørene er åbne fra kl. 9.30 til 12.30. Der er ingen tilmelding og det eneste, der skal medbringes, er gyldig legitimation.

Folkekirken i Aarhus inviterer hvert år til en række dåbsdage, hvor alle kan blive døbt uden tilmelding og planlægning af stor fest. Man kan komme når som helst på de fastsatte datoer i det tidsrum kirken har åbent. Både børn og voksne er velkomne – også selv om man ikke bor i nærheden af kirken. Ved DropInDåb er det helt op til én selv om man vil have gæster med. Vælger man at komme alene, sørger kirken for at stille de nødvendige dåbsvidner til rådighed. Lørdag den 18. juni er det Møllevangskirken der åbner dørene mellem kl. 9.30 og 12.30.

Ønsker man at blive DropInDøbt, vil man først få en kort samtale med en præst. Herefter bliver man døbt i kirken. Dåben foregår helt som på normal vis blot uden tilmelding. Efter dåben bydes der normalt på en forfriskning og en dåbsgave.

Det eneste man skal huske, hvis man ønsker at benytte sig af tilbuddet, er gyldig legitimation med foto. Alle under 18 år skal desuden have forældre eller værge med.

Ønsker man at holde sig opdateret om hvornår der er DropinDåb i Aarhus, kan man følge med her på siden eller på Folkekirken i Aarhus´ Facebookside. Her vil der blive gjort opmærksom på, når næste mulighed for DropInDåb byder sig.

Møllevangskirken
Møllevangs Allé 47-49
8210 Aarhus V.
Tlf. 86 15 81 54