Kære menighed, menighedsråd, betjening og præster
Med dette nyhedsbrev vil jeg ønske jer alle sammen en glædelig jul og et velsignet nytår.
Vi havde nok alle håbet, at vi kunne gå højtiden i møde med lidt mere ro og fortrøstning. Efter det kaos vi oplevede sidste år, har vi mere end nogensinde længtes efter en rolig julefejring i kirken, hvor julens budskab bliver forkyndt, hvor vi alle kan synge med på salmerne, og vi kan sidde tæt nede på bænkene.
Men som bekendt bliver vores ønsker nok ikke helt indfriet i år. Jeg kan love jer for, at vi fra både kirkeligt og politisk hold vil gøre alt for, at der ikke bliver tale om en gentagelse af julen 2020 med aflyste gudstjenester. Til gengæld kan jeg ikke love jer, at vi slipper for coronapas og restriktioner under en eller anden form. Det afhænger alt sammen af, hvordan epidemien udvikler sig de kommende uger.
Læs hele julehilsenen her, hvor du også kan tilmelde dig biskoppens nyhedsbrev.