Aarhus Vinterherberg har brug for frivillige

Kvinder, der serverer mad

Snart kommer kulden til Danmark. Og det gør behovet for en seng at sove i om natten for de hjemløse også. Aarhus Vinterherberg har brug for frivillige, når de slår dørene op for de hjemløse.

Søndag den 14. november åbnede Aarhus Vinterherberg. De står hver aften klar til at byde primært hjemløse migranter med lovligt ophold i landet velkommen indenfor. Her kan de hjemløse få et måltid mad, en snak over en kop kaffe, vasket tøj og en seng at sove i. Der findes allerede lignende tilbud for etnisk danske hjemløse.

Der er brug for dig - kan du hjælpe? Som frivillig laver/opvarmer du mad, tager en snak og et brætspil over en kop kaffe, laver morgenmad og andre praktiske ting. Det er et håb, at du kan tage 1-4 vagter (aften- eller nattevagter) om måneden.

Vil du vide mere om at være frivillig, så kan du kontakte Søren Christensen, der er daglig leder, på 2910 9303 eller swcfdf@gmail.com.

Aarhus Vinterherberg holder til i lokaler i det gamle Aarhus Amtssygehus på Tage-Hansens Gade 2, bygning 11b, 8000 Aarhus.

Aarhus Vinterherberg er etableret i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Røde Kors, Kirkens Korshær, Blå Kors Danmark og Folkekirken i Aarhus.