En lang række kirker over hele landet har tradition for at holde åbent juleaften eller lillejuleaften. Herunder kan du se de to kirker i Folkekirken i Aarhus, der har dette tilbud. Kontakt gerne kirkerne for at høre nærmere.
Gellerup Kirke, Gudrunsvej 88, 8220 Brabrand
Kl. 16.00 begynder vi med gudstjeneste i kirken og fortsætter med kaffe og juleknas i kirkens underetage. Kl. 18.00 er der spisning med klassisk julemad, and, flæskesteg og risalamande, og senere er der julefortælling, sang og dans om juletræet. Der er en julegave til alle. Der bliver også tid til julehygge med kaffe og konfekt. Vi forventer, at aftenen afsluttes kl. 21.30.
Der vil være en lille egenbetaling. Tilmelding til kirkekontoret eller på tlf. 51382265 senest den 20. december 2022. Se her.
Møllevangskirken, Møllevangs Allé 49, 8210 Aarhus
Lillejuleaften: Møllevangskirken inviterer alle i sognet til traditionel julemiddag med flæskesteg og risalamande d. 23. december kl. 18.00 til ca. 21.30. Efter middagen er der hygge med juletræ, julesalmer, juleknas og julehygge. Arrangementet bliver betalt af Menighedsplejen og er derfor gratis.
Tilmelding til sognepræst Hanne Jul Jakobsen på 29299695 eller kirkekontoret 86155481 senest onsdag d. 21. december 2022. Se her.